CV

Cand.musicae
Jesper Sejrup Højgaard Clausen

Jesper Sejrup Højgaard Clausen er født i Sønderborg i 1988.

Som 10-årig begyndte han at spille klarinet på den kommunale musikskole, og efter fire år blev han optaget på MGK Sønderjylland. På musikskolen og MGK fik han undervisning af Bo Lykke Jørgensen. Derefter søgte han ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og blev optaget i 2005.

I sin studietid på DKDM har Jesper Sejrup Højgaard Clausen modtaget undervisning af Søren Elbo og John Kruse. I dag går han i solistklassen hos John Kruse og har også modtaget privatundervisning af Yehuda Gilad. Derudover har han deltaget i masterclass med bl.a. Martin Fröst, Yehuda Gilad, Charles Niedich, Sabine Meyer, Philipe Berrod og Michel Arrignon.

Jesper Sejrup Højgaard Clausen har været solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, DKDM’s Symfoniorkester og forskellige amatørorkestre. I 2009 vandt han Øresunds Solist Konkurrencen.

I august 2008 begyndte Jesper Sejrup Højgaard Clausen sit professionelle virke med at assistere i de danske orkestre. Gennem årene har han assisteret i samtlige danske landsdelsorkestre, DR Radiosymfoniorkestret, Det Kgl. Kapel (Operaen), Den Kgl. Livgarde, Helsingborg Symfoniorkester og Det Svenska Kammarorkester. Den 1. september 2014 tiltrådte Jesper Sejrup Højgaard Clausen som soloklarinettist i Wermland Opera i Karlstad, Sverige.

29. april 2015 spillede Jesper Sejrup Højgaard Clausen debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Jesper Sejrup Højgaard Clausen har bl.a. modtaget støtte fra Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Danmarks Nationalbanks Fond, Alexander Thorvald Klingspor & Ellen Marie Schrøders Legat og R. Christenssons Legat.

Debutkoncert

29. april 2015 kl 19.30
Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal
Julius Thomsens Gade 1, 1970 Frederiksberg

Debutkoncert
Kontraster – Koncert – Kvintet

Bela Bartok: Kontraster

Helena Højgaard Nielsen – Violin
Kristoffer Hyldig – Klaver

Aaron Copland: Klarinetkoncert

Strygerorkester
Berit Spælling – Harpe
Kristoffer Hyldig – Klaver
Christian Kluxen – Dirigent

Johannes Brahms: Klarinetkvintet

Nordic String Quartet bestående af:
Mads Haugsted Hansen – Violin
Heiðrun Petersen – Violin
Daniel Eklund – Bratsch
Live Johansson – Cello

Der er fri entre til koncerten.

Efter koncerten bydes der på et glas i Carl Nielsen Foyeren på 1. salen.

Link til koncerten på www.dkdm.dk

Her er et par billeder fra Debutkoncert 29/4-15:

Koncerten sponsoreres af:

Created by potrace 1.10, written by Peter Selinger 2001-2011 Layer 1 Created by potrace 1.10, written by Peter Selinger 2001-2011 Layer 1